En sang om at føle sig presset af omstændighederne og om at finde styrke til at starte forfra. Eventuelle akademikere kan kalde den en refleksion over skriveprocessen, hvis de synes…..
I en stille pause mellem ord og tankers trængsel
Går et ensomt rim omkring og leder efter no’t
Ved det, hvad det søger, eller tror du, det har glemt det?
Falder det i stavelser, har det mon tabt sin tråd?
Her går det så rundt og mærker fødderne bli’r trætte
Finder måske noget, som engang er gået tabt
Noget, som har stået her og haft en mening med det
Som det klart fornemmer, at det aldrig selv har haft
En bedre start, en smule held
Mere mod og handlekraft og tillid til sig selv
En position, et alibi
Og en fyndig pointe, inden verset er forbi
I en stræbsom verden, hvor de stærke ord huserer
Er der sjældent tid til rim, der kræver ro og fred
Og de sære små og uregerlige ideer
Støjer mellem linjerne i én urim’lighed
Hvis du går og tænker på så småt at desertere
Er det klogt at finde dig en partner, der vil med
For et ensomt rim er det nok bedst at være flere
Og hvis I er to, kan I ta’ fat et andet sted
En bedre start …etc.